Jaut æ en dæjle tradischon, helst ue å æ lan ved en buen.

Man fæ æ bøj å så kumme ti æ ti, få æjsen ka de gi bøe. Den jæche, som bye in, sør tit få, at de kumme manne mæ, som osse ha lan, så han ka håf å å bliu bøjn igen. Ve jen a de jaute sket den he historie.

Æ jaut vå got igång, å vi haj fån en ha og en fasan i æ føst klap. No vå annen klap osse fær og æ jæche samlet sæ ve æ skaujørn.

To jæche kum slæfen mæ et stoe rådye, som vi anne soi tillyk mæ.

Mens vi stoj å kigget å æ dye, kom Uwe om ø jørn mæ en ræu. Stolt å mæ et stoe grin loi han æ ræu lich foran vos.

”Føj vå’n stjynke” soi jen å æ jæche.

”Ja” soj en annen, ”de gør æ ræu å.”

Kilde: Æ Blaj, Æ Synnejysk Forening