Nytårsfesten


Skriveøvelse hvori nedennævnte ord skal indgå.

Brækmiddel – bureau – diplomatisk – fanfare – klædeskab – lektion – pacificere – radbrække

NYTÅRSFESTEN

Det havde været hans helt eget forslag. I ungdommeligt overmod havde han inviteret hele klassen til nytårsfest. Invitationen var blevet modtaget med jubel sidste skoledag før jul. Da var han nogenlunde sikker på, at forældrene virkelig ville gøre alvor af deres trussel – han kaldte det et løfte – om at holde nytår på Madeira. Det samme rejsebureau, det samme hotel, det samme værelse, den samme frokostrestaurant som han efterhånden kendte til hudløshed.

For første gang mente far så nu, at han omsider var gammel nok til at blive alene hjemme. I år havde han også været rigtig dygtig – nærmest diplomatisk klog i sin begrundelse for at blive hjemme. Peter, hans bedste ven, var den undskyldning, der havde pacificeret mors bekymrede indvendinger. Peter den charmerende, Peter, der kunne sno begge forældre om sin lillefinger. Peter, søn af byens matador, havde højtideligt sværget, at han kunne holde nytår i kæmpevillaen, byens fedeste adresse, byens mest respekterede familie. Mor havde været henrykt og vel nærmest betragtet det som en stor ære, at hendes søn var blevet optaget i det gode selskab, snobbet som hun i virkeligheden var.

 Og de var taget af sted. Tålmodigt havde han fundet sig i de talløse formaninger og endeløse beskeder som husk nu… og glem ikke… stående passivt i soveværelset, mens mor tømte klædeskabet for sommertøj og en hel del varmere tøj, for man vidste jo aldrig.

Et skrig som en fanfare forlod hans strube i samme sekund, som bilen forlod indkørslen, og han fór vildt fægtende med begge arme som en hvirvelvind gennem huset, alt imens hans hjerne arbejdede på højtryk. For fanden for en fed aften, de skulle have. Og der ville være tid nok til at rydde op og gøre rent bagefter.

 Hvem kommer med hvad? SMS´erne fór på kryds og tværs i hele byen. Ditte og Sonja: Cola, Jørn og Mikkel: Vodka, Petra og Henriette: chips, mange chips! Peter og Lone: Øl. Osv., osv. i en uendelig strøm indløb beskederne. Selv skulle han kun sørge for plastikglas og paptallerkener. På cykel til Fakta. Kulden bed i kinderne, men øjnene strålede. Det ville blive the party of the year, Yeah.

Lys over hele huset, og de strømmede ind. Glade, forventningsfulde, nogle allerede let påvirkede efter familiemiddagen. Hurtigt oversvømmedes køkken og dagligstue. Overtøj på forældrenes seng. Høj musik, serpentiner, pigehvin og dårlige vittigheder. De første tre – en pige og to drenge havde brækket sig, og lå og kom til hægterne på hans seng. Så havde de fået en lektion, men tidligt nok til at de igen stod nogenlunde på benene, mens andre var på vej ned.

Løsningen på alle de op- og nedture havde Peter. Brækmiddel. Tag det i opløbet, mand. Så kan du holde hele natten. Bestem selv hvornår du er klar til at brække dig.

Og de hujede, dansede, drak uhæmmet og glansen gik af pigernes sminkede ansigter, af drengenes seje holdning, når de iagttog pigernes vridende kroppe. Ej heller var der megen glamour forbundet med det voldtægtslignende samleje, der fandt sted i forældrenes seng, halvt skjult i mængder af frakker, jakker, tørklæder og handsker, der for længst var blevet skilt fra hinanden. Skrigene, der ikke havde noget med lyst at gøre, druknede i larmen fra stuen.

Midnat passerede næsten uden at nogen lagde mærke til det, selvom raketter farvede himlen ekstra kunstigt lysende og heksehyl, kanonslag og angst hundegøen fra naboens have blandede sig i den øvrige larm. Og det var som om jorden forsvandt under fødderne på ham.

Langsomt sivede de – væk fra huset, der nu mere lignede en krigszone end et almindeligt borgerligt parcelhus i et pænt kvarter.

Da vintersolen farvede himlen smukt orange, vågnede han. Ikke fordi han var udhvilet, ej heller fordi han skulle tisse, men fordi han frøs. Det grimme ryatæppe havde han i morgenens løb trukket nødtørftigt op over skuldrene, men selv en sportstrænet krop protesterer mod at skulle ligge akavet på et halvkoldt parketgulv. Terrassedøren var blevet efterladt halvt åben og den kolde træk smøg sig omkring hans brystkasse, hvor skjorten stod åben ned til navlen. Han rejste sig fortumlet og radbrækket. Hold da kæft for en fest. De to knapper, der manglede i skjorten røg med i støvsugeren, da han flere timer senere forsøgte – mellem svedeture og brækforsøg – at få sat nogenlunde skik på huset.

Han blev klar over, at han måtte spise og ikke mindst drikke, men først og fremmest sove et par timer, før han magtede at gøre oprydning og rengøring færdig.

Mørket sænkede sig igen over parcelhuskvarteret. Han vågnede mere frisk end tidligere. Nu manglede han kun forældrene soveværelse. Han skubbede døren op og trådte ind, forundret over at se, at der stadig lå en frakke på sengen, eller hvad var det?

I halvmørket hørte han sig selv gispe, og mærkede de små hår i nakken rejse sig. Hvis det var et menneske, så var der alt, alt for stille i værelset.

Han famlede efter lyskontakten. Pigens døde øjne stirrede direkte på ham. Hans mave krøllede sig sammen i krampe, og alt hvad han havde spist og drukket på denne dødssyge oprydningsdag røg op og ud, samtidig med at han faldt på knæ og skreg og skreg.